Fået for meget i løn?Det skal du vide.

Skal du betale tilbage?

Ingen lov svarer direkte på det. Efter retspraksis kan den, der ved en fejl har betalt for meget, efter omstændighederne kræve pengene tilbage. Men for løn er adgangen begrænset.

Det afgøres konkret. Det vigtigste spørgsmål er, om du var i god tro.

Fejlen kan arbejdsgiveren som udgangspunkt rette med det samme, fra næste løn. Spørgsmålet er kun, hvad der sker med det, du allerede har fået.

God eller ond tro

• God tro. Du vidste ikke, og du burde heller ikke have set, at beløbet var forkert. Så er arbejdsgiverens adgang til at kræve pengene tilbage eller trække dem i din løn begrænset.
• Ond tro. Du vidste, at beløbet var forkert, eller du gav selv forkerte oplysninger. Så kan arbejdsgiveren som udgangspunkt kræve pengene tilbage.

Jo større og tydeligere fejlen er, jo sværere er det at sige, at du ikke burde have set den. Det tæller også, om arbejdsgiveren sagde til med det samme.

Må arbejdsgiveren trække det i lønnen?

At trække et krav i lønnen hedder modregning.

Har du fået pengene i god tro, kan arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke modregne. Er du i ond tro, kan arbejdsgiveren som udgangspunkt modregne.

Også da skal der tages hensyn til, at du kan beholde et vist eksistensminimum efter retsplejelovens regler. Arbejdsgiveren kan altså ikke trække hele lønnen.

Er du uenig i kravet, så sig det skriftligt, før der trækkes noget, og kontakt din fagforening. Er du enig, så aftal en afdragsordning, du kan betale.

Sådan gør du

1. Sig til med det samme. Ser du et beløb, der virker forkert, så skriv til lønkontoret. Tier du, kan det tale imod, at du var i god tro.
2. Lad pengene stå. Brug dem ikke, før sagen er afklaret.
3. Bed om en skriftlig opgørelse. Hvilke måneder, hvilke linjer og hvilket beløb? Regn selv efter.
4. Tjek den anden vej. En lønseddel med én fejl har ofte flere. Tjek hele lønsedlen. Mangler der noget andre steder, så tag det med i samme sag. Se, hvad du gør, når du har fået for lidt i løn.
5. Få hjælp. Er du uenig, så kontakt din fagforening, før du betaler eller skriver under på en aftale.

Skat og tilbagebetaling

Den løn, du fik for meget, er blevet beskattet, da den blev udbetalt. Spørg derfor arbejdsgiveren om tre ting:

1. Skal du betale bruttobeløbet eller nettobeløbet tilbage?
2. Retter de indberetningen til Skattestyrelsen, så din årsopgørelse passer?
3. Bliver pension, ATP og feriepenge af beløbet også rettet?

Er du i tvivl om skatten, så spørg Skattestyrelsen, før du betaler.

Sådan hjælper PayTjek

PayTjek finder fejl begge veje. Hver linje på lønsedlen bliver tjekket mod overenskomsten og loven, og hver fejl får paragraffen, det ordrette citat og beløbet i kroner.

Lønbureauer bruger PayTjek til at finde fejlen, før lønnen går ud. Så skal ingen betale noget tilbage. Læs mere om de almindelige fejl i guiden til lønfejl.

Spørgsmål og svar

Skal jeg betale for meget udbetalt løn tilbage?

Ikke altid. Det afgøres konkret. Var du i god tro og kunne ikke se fejlen, er arbejdsgiverens adgang til at kræve pengene tilbage begrænset. Vidste du det, kan pengene som udgangspunkt kræves tilbage.

Må min arbejdsgiver trække det i min løn?

Som udgangspunkt ikke, hvis du var i god tro. Og ved modregning skal der tages hensyn til, at du kan beholde et vist eksistensminimum.

Hvad betyder god tro?

At du hverken vidste eller burde have vidst, at beløbet var forkert.

Hvad gør jeg, når jeg opdager, at jeg har fået for meget?

Sig det skriftligt til lønkontoret, og lad pengene stå, til sagen er afklaret.

Kan arbejdsgiveren rette fejlen fra næste løn?

Ja, som udgangspunkt kan en fejl rettes fremadrettet med det samme.